Højesteret - 350 år
Bogen handler om offentlige myndigheders erstatningsansvar over for borgerne. Det er blevet et aktuelt emne, idet flere danske borgere end tidligere føler sig forurettede og lægger sag an. Tidligere var staten ansvarsfri, men selv om dette princip nu er forladt, er der stadig situationer, hvor forvaltningen/myndigheden er ansvarsfri, selv om der er handlet i strid med de gældende regler på området. Afhandlingens hovedformål er at belyse de offentlige myndigheders erstatningsansvar over for borgerne, - et område som er forholdsvis sparsomt behandlet i litteraturen indtil nu. Forfatteren undersøger, hvilke krav der stilles til ansvarsgrundlaget og årsagssammenhængen, når det skal vurderes, om en offentlig myndighed er erstatningsansvarlig for udstedelsen af en retsakt, der lider af en væsentlig retlig mangel.
Undersøgelsen sker på baggrund af en analyse af retspraksis på området. Bogen behandler blandt andet følgende problemstillinger: •Hvornår forvaltningens retsvildfarelse er undskyldelig og diskulperende •Betydningen af en overtrådt forskrifts beskyttelsesinteresse i forhold til ansvarsgrundlaget •Lovtiltag på området sammenholdt med norsk ret og en diskussion af, om der er behov for lovgivning på området.