Books / fiction / krimi

Offergaven


Description


Krimi. Politikommissær Amaia Salazar fra Navarras autonome politi får en vanskelig sag, da en spæd pige dør en uforklarlig død. Pigens far opfører sig underligt og stjæler liget, hvilket får Amaia til at sætte en efterforskning igang af tidligere spædbørns dødsfald på egnen.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 2016

By

By

Jette Landberg

d. 16. Sep. 2016

Tredje og sidste bind i den spanske "Baztán-trilogien" med politikommissær Amaia Salazar i hovedrollen og den dystre Baztán dal som spektakulær kulisse. For dem, der er til en lidt indviklet psykologisk thriller med masser af lokalkolorit.

En spæd pige bliver fundet død i Amaias barndomsby, Elizondo, i Baztán dalen. Hun har et lillebitte rødt mærke i panden, og oldemoderen påstår, at det er ånden Inguma, der har stjålet babyens åndedrag. Denne påstand om en dæmon fra folketroen får Amaia til at efterforske andre tilfælde af spædbarnsdød på egnen i de senere år. Hun involveres personligt, som i de to første bind, hvor hendes barndom og uhyggelige, sindssyge mor også spiller en stor rolle. Redondo debuterede med "Baztán-trilogien", der bragede igennem i Spanien og nu er oversat til 32 sprog.

Et meget spændende plot, der udspiller sig i en anderledes og spektakulært miljø. Det kræver koncentration at hænge på i plottets mange tråde.

Leif Davidsen har bl.a. tidligere skrevet fra Baskerlandet i Uhellige alliancer, men som det også gælder andre, skriver han primært politisk med tråde til den baskiske frihedskamp og ETA. Redondo skriver om folketro, stemning og skikke i den specielle dal, der ligger i Navarra provinsen. Dalen regnes for baskisk, men er ikke en del af Baskerlandet.


litteratursiden.dk

d. 28. Sep. 2016

By

By

Lene Jensen

d. 28. Sep. 2016

Vuggedød, fortvivlede mødre og mærkelige fædre er bare nogle af ingredienserne i denne velskrevne afslutning på en spændende spansk krimitrilogi. ’Offergaven’, der er sidste del af en trilogi, er mege...