En ny Peddersen og Findus-bog - det er noget, der kan få den store fanskare til at gå i selvsving, men skal man være helt koldsindig, må man indrømme, at denne historie hverken i tekst eller billeder når de sublime højder fra de første bind. Men når det gælder de to, så er mindre end det sublime også godt nok. Peddersen hjembringer en hane, som ellers skulle have ladet livet. Findus er jaloux, fordi hønsene ikke mere gider lege med ham og er også vildt irriteret, fordi hanen galer i tide og utide. Alle forsøg på at få en mindelig galeordning sat i værk mislykkes, og Findus får med lidt bedrag mobbet hanen væk. Da hanen er forsvundet, er hans samvittighed noget sort, men så trøster alle sig ved, at der snart kommer nyt liv i hønsegården! De spøjse detaljer, der gør Nordqvists bøger til en guldgrube er færre end før og der er ikke samme knald på historien som i de første bøger. Men altså - Peddersen og Findus har nået en kultstatus, hvor en lidt svag indsats er uden betydning. Jeg ser allerede for mig de salige, let fjogede smil hos børn og forældre, når jeg kan fortælle, at der er kommet en ny Findus-bog.