Books / fiction for children

Og månen er lavet af grøn ost! : 3 historier om Søren og hans venner, Mille og Thomas


Description


Søren kan ikke gå og bruger kørestol. Det betyder imidlertid ikke noget for ham og hans venner Mille og Thomas. De klarer skærerne i skolen og i fritiden.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 27. Oct. 1997

By

By

Lars Aagaard

d. 27. Oct. 1997

Tre velfortalte historier om Søren, bevægelseshandicappet kørestolsbruger med godt netværk i skole og af venner og familie. Søren går i en normalklasse og er en rar og velfungerende dreng på anslået 11-12 år. I den første historie får den nye Pia i klassen sået tvivl i Sørens nabo og kammerat Milles sind om hun kan være ven eller endog kæreste med en som Søren - hun kommer dog på bedre tanker. I anden historie vælter Søren på sin specialcykel, men klarer situationen flot med hjælp af gamle og nye venner. I sidste historie udfordres Sørens og vennen Thomas' retsind af et par bøller, Bo og Nik, som vil stjæle klubbens street-basket udstyr. Historiernes ærinde er at vise Søren og hans børneliv, som kun på dette enkelte områder er anderledes, og det lykkes uden at ende i grøfter af nogen art. Vi når omkring en lang række fordomme, som sobert aflives af historien. I en åben og let tilængelig opsætning med Bodil Nygaards medfortællende tegninger på op mod halvdelen af pladsen udfolder teksten sig i et alderssvarende og dialogrigt sprog. Udgiverens ærinde med bogen er klart og legitimt og præsenteres allerede på bogens omslag, som skildrer ungdom, sport, drama og kørestol i farver.


The libraries' assessment

d. 27. Oct. 1997

By

By

Kristian Nielsen (skole)

d. 27. Oct. 1997

Gennem 3 små historier stifter læseren bekendtskab med Søren, som er handicappet og kørestolsbruger. I den første fortælles om Søren og Mille, som er klassekammerater og som i deres fritid spiller basket. En anden pige spørger Mille om de er kærester og hvordan det er at være kæreste med "sådan en". I den 2. fortælles om Søren og Thomas, der på en tur møder problemer, som ikke umiddelbart kan løses. I den sidste fortælles om en plan om at lave en basketturnering i Sørens baghave. Fælles for alle tre historier er et indhold om den Sørens forhold til sit handicap og hans omgivelser syn på ham. Hans kammerater Mille og Thomas opfatter ham som en god kammerat og "ser" ikke hans handicap, men betragter ham som ligeværdig. Andre af bipersonerne i historierne ser anderledes på ham og betragter ham nærmest som ynkværdig. Teksten er skrevet i et letflydende dagligdags sprog og den er illustreret med humoristiske s/h stregtegninger i god overensstemmelse med teksten. Den vil være velegnet til oplæsning med en efterfølgende klassediskussion om holdninger og om menneskesyn fra indskolingen og opad. Den vil også være velegnet som udgangspunkt/ supplement ved emnearbejde om handicap, menneskesyn, holdninger fra 3. - 4. kl. og opad.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 15 (1998)

By

By

Jens Raahauge

Årg. 115, nr. 15 (1998)