Og så er det godnat!

Endnu en spændende ny illustrator debuterer her, denne gang som følge af en mindre konkurrence arrangeret af Gyldendal. Cato Thau-Jensens billeder blev udvalgt som de bedste til Aakesons enkle, men herligt groteske, omvendte monsterhistorie om det lille monster, der er bange for menneskebørn under sengen og ikke tør sove med lyset tændt. Det forhadte bad er et mudderbad og tandpastaen bolsjevand etc. Illustrator har ladet sig inspirere til en række grafisk flotte og "gyseligt" appellerende billeder, der passer som hånd i handske til Aakesons groteske og humoristiske univers. Den korte tekst ledsages af en række fantasifulde og ganske gruelige monstre, som med deres farverige stoflighed og kraftige afgrænsning træder livagtig frem på en enkel hvid eller sort baggrund. Såvel tekst som ill. balancerer flot mellem det farlige og en afvæbnende crazy humor, hvor også mere frygtsomme børn kan være med. En skæg, inspirerende og ret original billedbog, hvor tekst og ill. danner en flot og appellerende helhed. Der er lige tilpas gys, skør humor og stof til snak bagefter i historien, der vender op og ned på mangen en fordom om monstres væsen og farlighed. Fra ca. 3 år og opefter.

Read the full assessment

Billedbogen indeholder en skælmsk fortælling, hvor meget genkendeligt småbørnsfamilieliv med særlig præsentation af de traditionelle sovetidsforhalere vendes på hovedet, så det nu drejer sig om at komme i bad og blive godt svinet til, at få sengen redt godt med ujævnheder som søm og glasskår, at slippe for at høre godnathistorie, at plage om at få lyset slukket, at sikre, at der ikke ligger rare børn under sengen. For familien er skinbarlige monstre, der foretrækker alt så helt anderledes. Teksten i et herligt, underspillet hverdagssprog er sat med nogle få linier i meget åbne blokke i lyse områder af de sprælske billeder. Ved oplæsning fra noget inden skolealderen kan ironien i den flerbundede historie fanges, og den vil være mere til morskab end til gys og gru, som billederne også spiller op til. De skildrer monstrene som overdimensionerede nullermænd med aldeles groteske og fornøjelige fremtoninger. De er udført med en blandteknik domineret af meget varierede og udtryksfulde figurer malede med løs hånd om farvekridtet på sort papir, som så er klippet fri og monteret på de hvide sider og bearbejdet videre. Det giver livlige billeder, der appellerer til gensyn med den skægge monsterfamilie.

Read the full assessment