Romanens målgruppe er de læsere, der holder skarpt øje med ny dansk eksperimenterende prosa.
Forfatteren beskæftiger sig med politik, filosofi og kunst ved CBS, han har foruden artikler, essays og faglitterære titler udgivet skønlitteratur, senest Dacapo : vejviser til underverdenen, 2010. Han er yderligere skribent for den nordiske udgave af "Le Monde Diplomatique", hvor hans område er kultur. Carneras tidligere skønlitterære titler har taget afsæt i livets absurditeter og menneskets næsten forgæves søgen efter sammenhæng. Hovedfiguren i denne er en yngre, velkvalificeret mand, Tom, der mod egen forventning får et job i den Statslige Forsikringsanstalt. Her suges han ind i et delvist uforståeligt univers. Han lytter apatisk til retorikken, han oplever, hvordan firmaets struktur opsluger de ansatte. Hvis ikke stemningen var så sort, ville flere optrin være urkomiske, fx et selvudviklingskursus, hvor deltagerne skal udjævne krummer på gulvtæppet. Om det så er fra sønnernes fodboldtræners side er der kontrol ud i det absurde. Skildringen af de menneskelige omkostninger ved det moderne kontrolsamfund må være denne fortællings essens.
Det hele er rent Kafka i al sin ubegribelighed.
Det er en fortælling, der vist handler om alt det, man kan miste, hvis forretningslivet løber løbsk. Sig selv først og fremmest, men også evnen til at indgå i en ægte menneskelig sammenhæng. Det er ikke en feel good historie; den er ikke let trods den lette fortællemåde, men fascinerende trods alt.