Bogen er en klassiker inden for besættelsestidens litteratur. Da det nu er tyve år siden, tredie udgave udkom, kan der nok være brug for en genudgivelse. Den nye udgave er blevet udvidet medefterskrift og forklarende noter af Herbert Pundik, men ellers identisk med tredie udgave. - Aage Bertelsen beskriver sin egen og sin kones indsats som hjælpere under jødernes flugt til Sverige ibegyndelsen af oktober 1943. Det var hektiske uger præget af mod, opfindsomhed og kolossalt godt samarbejde mellem alle de implicerede parter. Forf. skriver jævnt og uimponeret om sine bedrifter oghar også blik for de mere muntre sider af den specielle situation. Denne den væsentligste del af bogen er stadig umiddelbart læseværdig, hvorimod epilogen om antisemitisme er præget noget mere aftidens gang. Ill. med s/h fotos og kort over Øresundskysten. - Bogen har fortsat en naturlig plads på folkebibliotekerne, så her er chancen for at genanskaffe eller supplere.