Filmen indeholder talrige scener med drab, overfald, tortur og anden udpenslet vold. Bestemt ikke en film for alle, men for en del af det voksne actionpublikum.
Joe Doucett er en almindelig mand, med et dårligt forhold til ex-konen og deres lille datter. En aften drikker han sig fuld og vågner op i et rum, der ligner et hotelværelse. Snart går det dog op for Joe, at rummet er et fængsel. Gennem en lem skubbes dagligt kinesisk fastfood og sprut og eneste øvrige input får han via tv'et. I nyhederne erfarer Joe, at hans ex-kone er blevet myrdet, og alle spor peger på ham. Datteren er blevet bortadopteret, og tanken om hende får Joe til at kvitte sprutten, træne og skrive breve til datteren i håb om at se hende igen. Efter 20 år slippes Joe ud. Han har to missioner: At finde datteren og finde ud af hvorfor han blev indespærret. Vejen til svarene bliver blodig og brutal.
Filmen er et amerikansk remake af en sydkoreansk film af samme navn og bygger på en japansk tegneserie. Den sydkoreanske version er dynamisk, medrivende og poetisk på trods af at den også er ekstremt voldsom og blodig. I remaket her virker figurerne karikerede, og historien fortælles uden engagement, hvorfor den fremstår opremsende, meningsløs og brutal.
Plottet om indespærring uden begrundelse og den efterfølgende søgen efter svar er interessant, men personerne og historien er ikke troværdigt fortalt, og filmen bliver ikke for alvor medrivende, men fremstår forsimplet, brutal og afstumpet.