Peter Rønnow-Jensen har med bogen Oldtidskundskab skrevet en roman, der primært henvender sig til voksne læsere af moderne dansk litteratur. Godt nok står der noget om tidsrejser nævnt på bagsiden, men bogen befinder sig ikke rigtig i science fiction genren.
Martin er 53 år og reklamemand. Han er kørt fast i sit job og kørt fast i sit ægteskab. Hans barndomsven fra gymnasiet, Christian, sidder lammet i en kørestol på grund af en ulykke, der skete efter en eksamen i oldtidskundskab. Christian giver Martin skylden for ulykken, og forlanger derfor, at Martin ved hjælp af diverse euforiserende stoffer kan sendes tilbage i tiden for at forhindre ulykken. Martin indvilliger og derfra handler bogen om hans oplevelser som voksen i en 17-årigs krop i begyndelsen af 1970'erne, men også om hans refleksioner over muligheden af at få en ny start og hvad erindringer er for en størrelse. For undervejs bliver hans erindring om, hvad der vil ske, mere og mere tåget. Historien er i begyndelsen fortalt både fra år 2007 og 1971, men til sidst dominerer den del, der foregår i 1971. Rønnow-Jessen har et godt greb om historien, der er skrevet i korte kapitler og i et godt sprog.
Oldtidskundskab kan ligesom andre af forfatterens bøger virke en smule "syret", hvad læseren skal være indstillet på.
Oldtidskundskab er en lidt "syret", men godt skrevet roman om at starte forfra og overvejelser om, hvordan erindringer fungerer, men med en tidsrejseoverbygning på. Den kan læses af de fleste voksne.