Books / fiction for children / roman

Olines sang


Description


Jonas på 16 år er indstillet på at få det bedste ud af flytningen til Jylland efter moderens død. Men lillesøster Oline sørger dybt og trives ikke, og faderen er kun optaget af sine malerier.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ulla Harne

d. 18. Dec. 2018

Oline på 12 år er lillesøster til den 16-årige Jonas. Efter deres mors død bryder deres far, som er kunstmaler, op fra København for at skabe sig et nyt liv i Nordjylland. Jonas er denpraktiske af de to børn, og han finder trods modgang og lillebyens fordomme alligevel ud af at bo et nyt sted. Men Oline, som savner sin mor voldsomt, kan ikke finde sig til rette og da bådefaderen og Jonas finder kærester og begynder at nyde livet igen, reagerer hun sørgende og destruktivt. Hendes omgivelser forstår ikke hende og hendes store sorg, så hun er meget ensom. Først efteren ulykke kan familien (måske) finde en vej frem. Det er en barsk roman om ensomhed og sorg og omverdenens uforstand, men også en roman med lune og medmenneskelighed og sans for sære eksistenser.Det er den 16-årige Jonas, der er fortælleren, og bogen er velskrevet, enkel og let at læse. Omslagstegningen signalerer stilfærdig pigebog, men jeg tror, unge i 13-15-års alderen vil have størstglæde af den. En gribende bog,som der nok skal gøres lidt for i mængden af højtråbende og iøjnefaldende ungdomsbøger.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Lis Mikkelsen

d. 18. Dec. 2018

Børnene har det ofte svært med fædrene i Jens Peder Larsens bøger! Faderen i Olines sang er kunstmaler, maniodepressiv og et elskeligt menneske, der ikke forstår sine to børns - Jonas ogOlines - behov for tryghed og almindelighed. Efter moderens død flytter familien på landet, og her møder de både provinsens bedsteborgerlige afstandtagen fra alle, der skiller sig ud, men ogsåvenlighed og hjælpsomhed. Oline har ikke fået bearbejdet sorgen efter moderens død og har ingen at snakke med om alle sine følelser. Titlen refererer til den nærmest kultiske sang, Oline hver dagsynger foran moderens billede. Da faderen forelsker sig, bryder Olines verden sammen, og hun søger at hævne sig. Det kommer til en dramatisk og overraskende slutning. Fortælleren er det ældstebarn, Jonas på 16 år. Han er som Viktor i Brønden omsorgsfuld, hjælpsom og forstående, og det er ham, der reder trådene ud for hele familien. Persontegningen er klar og nuanceret. Især faderensdobbelte væsen er flot ski Idret.Det er en god bog, Jens Peder Larsen har skrevet. Den er egnet til fælleslæsning fra 6.kl. og lægger op til drøftelse af mange ting. Den kan også bruges i enemnekasse, når temaet er børn/forældre.


Information

d. 13. Feb. 1995

By

By

Merete Møller Olesen

d. 13. Feb. 1995


Det fri aktuelt

d. 1. Nov. 1994

By

By

Steffen Larsen

d. 1. Nov. 1994