Books / fiction for children

Oliver


Description


Billedbog. Line spørger til sin farfars kørestol. Det bliver starten på en fortælling om ballonkørestole, fjederkørestole, mekaniske bukser, bæreaben, delfinstolen samt de levende kørestole fra Persien og kørestolen Oliver.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Jan. 2014

By

By

Ole Laursen

d. 17. Jan. 2014

Bogen er en røverhistorie om bevægelseshandicappedes transportmiddel, kørestolen. For den voksne formidler giver den anledning til at tale med børn i alderen 4 til 7 om det at sidde i kørestol og at være afhængig af andre.

Oliver er navnet på en af de levende kørestole fra Persien, som Lines farfar fortæller om! Hun spørger til hans kørestol, og får fortællingen om alle de "kørestole", han har haft siden barndommen. Herunder stole holdt oppe af balloner, delfinstole og bæreaber. Det er en fantasifuld og kærlig fortælling om kørestolen, som er ret anderledes end andre bøger om emnet. Den velfungerende tekst er primært i dialogform. Ud fra forsiden kan man ikke gætte, at det er kørestole det handler om. Jan Grue har en doktorgrad i sprogvidenskab, har udgivet nogle novellesamlinger i hjemlandet Norge og desuden forskningsmateriale om handicap og sprog. Gulliksen er kendt for sine illustrationer til serien Lille geni. Hans illustrationer passer rigtig godt til bogens fantasifulde og humoristiske univers.

Der er inden for de seneste 5 år udkommet 3 andre billedbøger, som tager udgangspunkt i voksne kørestolsbrugere fx Min far har brækket halsen (10/05). På nær En kæp i hjulet (09/45) er de alle i en hverdagsrealistisk stil i modsætning til Oliver.

Bogen lykkes med at runde emnet kørestole og handicap på en anderledes, eventyrlig, fantasifuld, lidt abstrakt og kærlig måde.



Information and editions