Books / nonfiction for children / rejsebeskrivelser

Oluf Sven - et dansk skib i Antarktis


Description


Rejse til Antarktis i 1957 med det gode skib Oluf Sven. Teksten fungerer som en dagbog, hvor rejsen beskrives med særlig vægt lagt på hvalfangsten og tilbageblik på historiske begivenheder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Hans Radsted

2007

Bogen er en voksens dagbog over en rejse til Antarktis i 1957. Teksten er illustreret med forfatterens egne naivistiske malerier, som er fortællende og som børn godt kan gå på opdagelse i. Bogen kan nydes af voksne og teksten kan bruges som baggrund for en voksens fortælling til et barn.

Forfatteren har arbejdet som styrmand og er måske mest kendt for sine flotte, naivistiske malerier, der myldrer med liv og er holdt i stærke, velkomponerede farver. I denne bog skildrer han en rejse til Antarktis i 1957 med det gode skib Oluf Sven. Teksten fungerer som en dagbog, hvor rejsen beskrives, og hvor der også foretages historiske tilbageblik til begivenheder, som er foregået på de steder, skibet besøgte på vejen. Der er særlig lagt vægt på hvalfangsten, som dengang stadig foregik i området. Bogen er bygget på som en billedbog i tværformat, så hvert opslag består af en helsides illustration, som passer til ledsageteksten. Teksten kan først læses fra omkring 14 år og måske skal man så være enten yngre eller ældre for at værdsætte forfatterens malerier.

Der findes intet lignende materiale, men forfatteren har udgivet Indiensrejsen i 2005 og Rejsen gennem Sahara i 2006.

Det er en smuk udgivelse og også interessant læsning for en voksen lektør, men det er et spørgsmål, om unge vil finde bogen og også læse den. Gør de det, får de noget at vide og nogle flotte illustrationer at gå på opdagelse i.



Information and editions