Er du til betydningsfuld avantgarde-poesi, bør du ikke gå glip af disse digte om New York, sprog, kunst og tingenes verden.
40 digte i engelsk originaltekst og dansk oversættelse. Der kredses om det mineralske, evige, konkrete og singulære som kontrast til det organiske, timelige, generiske og talrige. Første digt åbner således: "Det er ting / vi lever blandt 'og at indse det / er at kende os selv'." Det enkelte menneske er "ukendt" og befinder sig i en strøm blandt andre mennesker, der bevæger sig gennem storbyen, New York. Stenene beskrives derimod som uforanderlige: "Den store sten / over floden / i broens stenport (...) som ikke venter på noget, / som elsker sig selv". Med metafiktive overvejelser omkring sprogets og kunstens evne, bl.a. til at formidle det singulære i sprogets generiske form. Undervejs er der indklippet tekster fra andre forfattere, bl.a. Kierkegaard. Oppen vandt Pulitzers poesipris i 1969. Man kan lytte til Oppen læse fra digtsamlingen her: http://writing.upenn.edu/pennsound/x/Oppen.php.
Rummer passager af stor skønhed. Som det hedder i efterordet, er fokus mere på indhold end på form. Digtene er dermed nyskabende, men også udfordrende, så flere genlæsninger anbefales.
Oppen var del af gruppen af objektivister, som, oplyses det i efterordet, bestod af Ezra Pound, William Carlos Williams m.fl. Man kunne også pege på T.S Eliots Ødemarken og andre digteDigter i New YorkFra A til Z og Lorcas Digter i New York. Læs mere om objektivisterne i Fra A til ZOppen var del af gruppen af objektivister, som, oplyses det i efterordet, bestod af Ezra Pound, William Carlos Williams m.fl. Man kunne også pege på T.S Eliots Ødemarken og andre digte og Lorcas . Læs mere om objektivisterne i Fra A til ZOppen var del af gruppen af objektivister, som, oplyses det i efterordet, bestod af Ezra Pound, William Carlos Williams m.fl. Man kunne også pege på T.S Eliots Ødemarken og andre digte og Lorcas Digter i New York. Læs mere om objektivisterne i .