Om natten

PA har inden for bare et par år to T V-spil og to prosalyriske bøger Stemme og Sørgespil bag sig. Om natten vover springet og er hans første roman. Den er opdelt i tre dele og formet som etkammerspil med et begrænset antal aktører, hvis indbyrdes relationer skildres vekslende med de enkeltes tanker og associationer. Stilen er 'moderne', d.v.s. nøgtern, distancerende, ofte rytmiskregistrerende, som her: "Om morgenen tænker Nan på natten. Om morgenen tænker hun på natten." Den minimale ydre handling, der, udover en trekantepisode i anden del som dramatisk højdepunkt, ikkeformår at fænge, ledsages af nogle persontegninger, der - helt bevidst - er distante og rudimentære. I sprog og eksperiment er der ambitiøs ansats til mere, end det PA her præsterer, og formmæssigtkunne tredjedelens skift fra refleksion/dialogformen til afsluttende indre monolog fra hver af personerne have haft større effekt. Men hele konstruktionens kølige præg - og som roman betragtetmanglende helstøbthed ligneret manus til et stykke TVdramatik, fordi personerne forbliver skabeloner uden kød og blod uden at engagere læseren. PA må kunne mere, når han frigør handling ogpersoner.

Read the full assessment