Eftertænksomme og fint registrerende digte, der drømmende og afsøgende beskriver hverdagens småjobs, familieopbrud, sygdomsforløb og fortidens spøgelser. Veloplagt debut til læsere af ny poesi.
Digtsamling hvor der stilles ind på nogle af de simple ting i tilværelsen, det være sig handlinger som at plukke bær, eller registreringer af lyde fra fx opvaskemaskinen, som indoptages og sættes i kontekst til erindringer, mens der reflekteres over tingenes egenskaber og måske deres mening. Vi hører om et sygdomsforløb i den nære familie, oven på et skilsmisseforløb hos forældrene, og hvor digteren tænker tilbage på oplevelser med at vokse op i en kristen tradition, hvor faderen er præst. Vi hører om en lang række jobs digteren har haft, som fx rengøringsjobs, serveringsjobs, au pair og receptionist. Cæcilie Højberg Poulsen (f. 1990) er uddannet fra Forfatterskolen i 2015. Dette er hendes debut.
Det er digte, der ikke gør meget væsen af sig selv, men langsomt kryber ind til en, med sine stille stemningsfulde betragtninger, ikke uden humor, af hverdagsfænomener, og nænsomt hvisker en i øret. Der er en intens følsomhed på spil, der nogen gange er tæt på at vippe over i en let sarkasme, hvilket bare gør digtene endnu mere levende.
Andre digtsamlinger der svæver på et fint registrerende blik på familie og hverdag er fx Hindebæger, men også forfattere som fx Signe Gjessing og Ninette Larsen kan nævnes, de har dog et mere konfronterende udtryk.