Books / fiction / roman

Om os : baseret på en sand historie


Description


Danske Lise og svenske John finder sammen i Danmark, men John svigtes af sin svenske kompagnon og varetægtsfængsles med store følger for hans og Lises forhold. Samtidig skifter andre involverede personer spor i deres tilværelse.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. May 2009

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 12. May 2009

Målgruppen skal findes blandt læsere til dramadokumentar a la Virkelighedens verden og problemorienterede romaner. Bogen har fået en del foromtale, bl.a. i tv.

Selvbiografisk debutroman, der kobler et selvoplevet forløb med fiktive sidehistorier. Lises mand John overlader sin svenske forretning i revisorvennens hænder for at starte en ny i Danmark. Men vennen er en bedrager og John bliver varetægtsfængslet. Den langvarige sagsbehandling får store personlige følger for både John og Lise. Sideløbende er både hendes søster, Johns forsvarsadvokat og politikommissæren i færd med et sporskifte i tilværelsen. De personlige frustrationer bag historien skinner trods den fiktive form tydeligt igennem. Sproget er i orden, men sidehistorierne folder sig efter min mening for lidt ud og virker ikke helt så vedkommende i forhold til den egentlige historie.

Det er en vanskelig kunst at bruge fiktionsformen til at beskrive og bearbejde personlige traumer. Et eksempel på en mere skriverutineret fiktiv behandling af en virkelig kriminalsag er Lars Bonnevies Ingen tvivl.

Forfatterens egne oplevelser af sin mands involvering i en større bedragerisag beskrives i fiktiv form sammen med knapt så nødvendige, opdigtede sidehistorier. Dette placerer bogen lidt mellem to stole, hvor det personlige synes kamoufleret så det koster lidt for meget på den indfølte læseoplevelse. Appellerer til læsere af serien Virkelighedens verden.


Børsen

d. 1. May 2009

By

By

Hindsholm Jonas Bentzen

d. 1. May 2009



Information and editions