Frode Jakobsen er kendt som modstandsmand og som politiker. Han var en central person i frihedsrådet og i modstandskampen, som han var med til at opbygge. Det blev ham tidligt klart, at modnazismen hjalp det ikke at vende den anden kind til, der måtte kæmpes. I de senere år er der af den nye generation af historikere blevet stillet spørgsmålet ved metoder og nytte afmodstandsbevægelsens arbejde. I langt over halvdelen af bogen imødegår FJ denne kritik som han øjensynlig tager meget personligt. I den sidste del kommer han ind på risikoen for en atomkrig somingen vinder vil få, men føre til menneskehedens udslettelse. Her gælder erfaringerne fra tidligere ikke, der må afrustes. FJ har skrevet meget om besættelsen, hans sprog er altid sikkert ogoplagt, det gælder også her. Samtidig argumenterer han heftigt og overbevisende, hvilket gør bogen til spændende læsning, men også noget indforstået. Besættelsestidens historie og især debattenefter forudsættes bekendt, derfor vil den nok fålidt færre læsere end f.eks. hans erindringer.