"Jenny Lewis' fjerde soloalbum plaffes på overfladen ærgerligt ned af nogle gennemgående alt for højt miksede, dumpe og buldrende trommer ... Hele 'On the Line', minus selvfølgelig den fuldstændigt trommeløse ballade 'Taffy', er nemlig belejret af en alt for hårdhændet, dump og klodset rytmeproduktion, hvor trommerne er mikset så langt frem i lydbilledet, at de mere føles som én lang serie mavepumpere til hver enkelt af sangene end noget, der understøtter og bærer dem fremad i verden ... vægten af de dumpe, enerverende drøn slår ofte effektivt al luft og elegance ud af sangene ... men trommerne er i virkeligheden bare et dække over et dybere problem, nemlig at Lewis alt for ofte forfalder til den samme gamle americana-pop-skure".