Books / fiction for children / roman

Ondskaben


Description


Om en drengs opvækst præget af vold og had i det svenske velfærdssamfund i 1950'erne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 6. Apr. 2004

By

By

Thomas Sloth (skole)

d. 6. Apr. 2004

Kan vold være godt? Det er kernespøgsmålet i Jan Guillous selvbiografiske roman (1981) som i Sverige er blevet en moderne klassiker - og efter eget udsagn hans bedste bog. Her er romanen læsepædagogisk bearbejdet og gendigtet. Erik møder vold i familien og han leder selv en bande som indkasserer penge med vold. Da han sendes på kostskole møder han volden som et led i elevernes interne opdragelse af hinanden. Først forsøger Erik at undgå konflikterne, men langsomt erkender han at vold må bekæmpes med vold - og så tager han hævn. Adaptationen fra romanen til denne bog er vellykket. Intensiteten i handlingen er bevaret, og man sidder tilbage med en god læseoplevelse. Historien er fortalt i korte kapitler som dækker en afgrænset handling. Hvert kapitel er beskrevet med et nummer og en fortællende overskrift - det giver historien en overskuelig progression. Samtidig er sproget præget af mange helsætninger og der er god luft i typografien. Bogen, som hører til serien Lette klassikere, henvender sig til unge (fra 14 år) og voksne med læsevanskeligheder, og den er velegnet til såvel undervisning som lystlæsning. I øvrigt får filmatiseringen snart dansk premiere, og billedet på forsiden er hentet fra filmplakaten.


Læsepædagogen

Årg. 53, nr. 3 (2005)

By

By

Birthe Christiansen

Årg. 53, nr. 3 (2005)