Books / fiction / roman

Ondt liv


Description


Krimi. Jørgen Langholm er i 50erne. Han er politimand som sin far og farfar og vokset op i Københavns Nordvestkvarter. I 1974 blev hans kæreste Henriette brutalt myrdet, og en dag dukker en pakke op med uhyggeligt indhold. Samtidig er hans steddatter Mille forsvundet i Sydspanien.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Nov. 2016

By

By

Jette Landberg

d. 17. Nov. 2016

For over 40 år siden blev skolepigen Henriette myrdet på bestialsk vis, og politimanden Lange er aldrig rigtig kommet over det. Da hans steddatter Mille forsvinder i Malaga, ledes han på sporet af en forfærdelig sandhed. For de der er til en ret barsk krimi med en sindssyg seriemorder.

Jørgen kaldet Lange var barndomsven med Wille i kvarteret omkring Genforeningspladsen. Da Langes kæreste Henriette blev myrdet i 1974, gik hans verden i stykker. Han har aldrig glemt det. Nu er han i 50erne og fraskilt pga. tidligere alkoholproblemer. Da steddatteren forsvinder, beslutter Lange sig for at efterforske sagen, hvilket bringer ham til Costa del Sol. I glimt er vi i 1974 og tiden med Wille. De fleste kapitler har Langes synsvinkel, men ind imellem er synsvinklen morderens. Henrik Jensen er debutant, han er opvokset i Nordvestkvarteret og arbejder som hjælpemiddelkonsulent. Afslutningen giver et hint om, at der kan komme en efterfølger med Lange som politimand i Malaga.

Der er udmærkede anslag i denne debutkrimi, sproget og plottet fungerer uden at være helt fantastisk. Jeg blev i hvert fald nysgerrig efter at høre mere om Langes bedrifter på Costa del Sol.

Jeg blev mindet om Rydahls Eremitten p.g.a. den spanske lokalkolorit. Rydahl er dog ikke så bestialsk og har langt mere udfoldede person- og miljøbeskrivelser.