Ooga og ur-tidens øgler - er den 1. bog om Nikolaj, som forfatt. har skrevet i en serie på 6 i Dingo-serien (blå). N. keder sig, især i weekenderne i et pænt hus hos pæne forældre på en pænvej, hvor alle holder hus, hæk og have i mønsterværdig orden. Men børn er ikke så lette at passe ind i et mønster. De gør oprør. Det gør N. også på sin facon. Da han hverken må spille bold op adhuset, lave huler i haven eller cirkus på terrassen, men altid bliver henvist til TV, skaber han sig sin egen fantasiverden sammen med sin hund, Tordenskjold. I denne bog kommer de med professorenDinkelhorn i dennes tidstallerken på en rejse til urtiden for at opleve naturen, før den blev ødelagt af røg og møj. Det viser sig dog, at naturen knap var så skøn endda, idet de både kommer ud forsvovl, tjære, råddent vand, aggressive øgler og farlige King-Kong mennesker, der fanger proff. Han reddes af N. og øglen Ooga, som N. er blevet venner med. Vel tilbage til nutiden fortæller N.forældrene om sineoplevelser, men advares imod så megen fantasi. Bogen, o. 90 s. i sædvanligt Dingo-format, er skrevet i et fornøjeligt sprog, hvor mange s/h illustr. i forfatt.s kendte stregsuppl. og udbygger teksten. Anbefales primært til læsesvage elever. Også til fri-læsning i 3.-4. klasse.