Books / fiction / noveller

Opbrud med tre plysaber


Description


Korte prosatekster med iagttagelser af mennesker og deres liv med et tvist af drøm eller surreel virkelighedsopfattelse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. May 2016

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 10. May 2016

Den schweiziske forfatter, Adelheid Duvanel (1936-1996) præsenteres for første gang på dansk med sine smukke, fortættede, korte prosatekster, som vil være guf til højtlæsning og eftertanke for litterært interesserede.

Et udvalg med syv korte fortællinger. De handler mestendels om dagligdags situationer med iagttagelser og indre monologer om (mislykkede) relationer mellem ensomme mennesker, lige fra den person, som fortæller om sin næsepillende nabo, til Pius, der har tilflugtssted i sporvognen for at undgå sin kone. Adelheid Duvanel er prisbelønnet schweizisk forfatter og billedkunstner. Her udkommer hun for første gang på dansk med denne lille bog på 20 sider. Stilrent omslag i sort/ hvidt. Ingen bagsidetekst.

Duvanels synsvinkelbærere er iagttagere af livet og menneskene. Stilen er knap, præcis med tilsyneladende realistiske hverdagsskildringer. Men lige under overfladen buldrer det surreelle, drømmende, mareridtsagtige og mytiske, hvor man kan høre dissonanser af ensomhed, kærlighedsmangel og utilpassethed. Det er smukke, fortættede og præcise tekster med flere lag, og de skal læses lige så langsomt som lyrik. Fint egnede til fx fælleslæsning.

Målgruppen til denne bog er den samme som til Duvanels landsmand, den schweiziske forfatter Robert Walser med Helblings historie, der ligeledes er udkommet i serien "Bestiarium".