Opdagelsen

Menneskets selvvalgte isolation, randeksistensen og afsondringen er gennemgående motiver i VG's særegne prosa - således også i denne roman. Den kvikke, men utilpassede dreng/mand Hans vokserhos en plejefamilie, en middelklassefamilie i provinsen, i ret kærlige og materielt trygge forhold. Hans forlader dog hjemmet til fordel for enelivet på en nu ubeboet ø tæt ved fastlandet. Detfortælletekniske, der ofte er lige så bemærkelsesværdigt som den ydre handling hos VG, indleder gådefuldt med den voksne Hans' indre monolog midt i det ensomme, men velorganiserede feltfodsliv påøen, der kun afbrydes af de få nødtvungne kontakter til fastlandets dæklejlighed og pension - et samfund han intet forhold har til længere. Undervejs afdækkes Hans' barndom og billedet af etkompliceret menneske med let psykopatiske tendenser toner frem. VG's meget personlige minimalistiske, indadvendte fortælleform er ikke ufarlig. Romanen er da også koncentreret velfortalt, menstillestående trods troen på sinhovedpersons lakoniske psykologi. Udbyttet afhænger af, om man finder en sådan skæbnehistorie interessant, og bogen, der ikke ligner et hovedværk, vil primærthenvende sig til yndere af VG's øvrige forfatterskab.

Read the full assessment