Books / fiction for children / tegneserier

Operation "Stilhed"


Description


Tegneserie om hvordan vennerne Kvik og Splint og fabeldyret Spirillen afslører mysteriet om en bedøvelsesgas.

Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Arne Holst (skole)

d. 19. Dec. 2018

Et par journalister kommer på sporet af nogle banditter, som planlægger århundredets kup. En besynderlig abe - Spirillen - assisterer journalisterne. Aben er udstyret med en meter-lang hale, som kan alt lige fra at smække solide øretæver til avanceret akrobatik. Ikke mindst ved "spirillens" fortjeneste forpurres kuppet. Tegningerne er til tider groteske uden at virke grove, teksten er enkel men tilstrækkelig, og farverne er af rimelig kvalitet. Tegneserien rummer ikke uheldige diskriminerende tendenser og er fri for skjult indoktrinering. Der er et vist tempo over handlingen og glimt af humor i mange passager. Hvis kvaliteten holder, vil Splintserien blive populær hos børn fra 3. klasse og opefter. Anbefales.


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Ole Hansen (børn)

d. 5. Apr. 2019

Så er der grund til at hejse flaget: Spirou et Fantasio på dansk for første gang! Ganske vist en tidlig, kort historie (de bedste i serien er på 62 sider eller mere, men Trumf-serien kører kun med 48 sider indtil videre), men den er god nok. Desværre har det danske forlag fundet på den unødvendige fidus at banalisere navnene, men det må vi jo leve med. Spirou et Fantasio er sammenlagt på højde med Tintin. Historierne er veldrejede, humoristiske og Franquin er den ypperste repræsentant for en bestemt "rund" og levende stil. Spirou og Fantasio er selv "Tintin-figurer". Til seriens faste udstyr hører iøvrigt det intellektuelle egern Spip, der tænker sit og - som en gevaldig prik over i'et - Marsipulamien (på dansk: Spirillen). Mon der findes et fantasidyr i tegneserier af en tilsvarende kvalitet? En karikeret abe eller kat, gul med sorte pletter og med en meget lang hale, hvis anvendelsesmuligheder er utallige. Marsipulamien er med sin nysgerrighed, uskyldige frækhedogvildtvoksendecharme det dominerende element i serien. Operation Stilhed er en traditionel spændingshistorie, men marsipulamien er på scenen fra første side, og jeg kan godt garantere, at alle danske børn (og mange voksne) vil komme til at elske den - og med god grund!.