Opfinderen Viggo

Dette bind er nr. 11 i den danske udgivelse, men oprindelig nr. 5 i Belgien og altså en af de tidligere serier, hvor baggrunden er enkel og detaljerne ret få. Derved bliver billedsiden ret letat aflæse. Men allerede dengang dyrkede Franquin den groteske og koleriske komik, der opnås ved mimik og slapstick-lignende scener. Teksten har mange lydmalende ord og er ikke ændret væsentligt, såalt i alt er Opfinderen viggo på linje med de forrige 10 bind - enten overgiver man sig, eller også irriteres man af hver eneste af de ca. 90 episoder. Der er to på hver side.

Read the full assessment

88 halvsides episoder anno 1977 er samlet i dette opus 11 farvetegneseriealbum med nye variationer over gammelkendte temaer. (Nogle episoder er tidligere udsendt i minialbum uden farver). Iøvrigt uopfindsom og ikke dækkende titel, da denne Viggo-egenskab kun forekommer sporadisk. Situationskomikken er fortsat centreret omkring Viggos katastrofeudløsende aktiviteter på forlagskontoretmed det faste persongalleri som sagesløse ofre. Variationsmulighederne synes på det nærmeste uudtømmelige, men har samtidig en iboende tendens mod det stereotype. Man griber derfor taknemligt deepisoder, der enten foregår uden for forlagets univers eller introducerer nye elementer i dette. Eksempel på sidstnævnte er indførelsen af en lydimiterende papegøje, som giver anledning til en delabsurd morskab, dog uden at nå måge- eller kattehøjder. Stadigvæk harmløs underholdning fra 10 år og opefter, der roligt kan indkøbes på linje med foregående hæfter, hvis mætningsgraden ikke ernået.

Read the full assessment