Books / nonfiction

Oplevelsen af Gud : sjælens vej ind i mysteriet over alle mysterier


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Apr. 2001

By

By

Martin Hjelmborg

d. 23. Apr. 2001

Den indisk-amerikanske læge med rødder i østlig og vestlig tradition giver i bogen her noget nær et moderne Gudsbevis. Gud har gennem historien og i det enkelte menneske haft forskellige fremtrædelsesformer, afhængig af personens/kulturens udviklingstrin (Jf. forskellen mellem Jahve i Første Mosebog og Jesus' Fader). If. Chopra er der syv trin i processen til at kende Gud, startende med den primitive overlevers lunefulde Gud (jf. ovenfor) til sammensmeltningen med Gud. Derefter beskriver han de store helgener i verdensreligionerne om hvordan de opnåede deres enestående Gudsoplevelser, incl. bevidnede mirakler. Alt dette begrundet ud fra citater af religiøse skrifter og diverse helgener, samt fra kvantefysik og neurobiologi (hjerneforskning). Chopra har skrevet talrige bøger, de fleste oversat til dansk (de sidste 2 år er udkommet 4 titler) og er nok den vægtigste brobygger mellem Øst og Vest i det møde mellem videnskab og ånd, som også New Age-kulturen viser med al tydelighed. Spændende og tankevækkende bog af samme læsbarhed som Chopras øvrige bøger. Indholdsfortegnelse, forslag til læsning (mest engelsk), adresser, stikordsregister.


Nyt aspekt

Årg. 33, nr. 7 (2001)

By

By

Leah Holbek

Årg. 33, nr. 7 (2001)