Books / nonfiction

Oplevelsesanalyse og arkitektur


Description


Seks forskellige bygninger i Europa beskrives historisk og arkitektonisk hvorefter elementer som oplevelse, psykologi og symbolik behandles ud fra oplevelsesanalysens principper og det samspil, der er mellem betragter og rum.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2014

By

By

Peter Martin Jørgensen

d. 14. Nov. 2014

Arkitektur har en indflydelse på menneskers liv. Men hvordan? For arkitekturstuderende og -interesserede.

Søren Nagbøl er mag.art. i idehistorie, lektor ved Aarhus Universitet og har tidligere forfattet artikler og bøger om arkitektur- og kropsfilosofi. Bogen tager udgangspunkt i oplevelsesanalysen, udviklet af forfatteren og brugt især i Tyskland. Oplevelsesanalyse er en metode til at forstå arkitektur og den interaktion, den har med krop og følelser. I oplevelsesanalysen fokuseres på, at arkitekturen forvandles til formulerede sanselige oplevelser. Teorien er, at alle menneskers liv defineres, mødes og har oplevelsessammenhænge med arkitekturen. Bogen tager udgangspunkt i seks forskellig bygninger i Europa, der hvert er helliget et kapitel. Til hver bygning indledes med information om lokalitet, arkitektur og historie. Derefter bevæger man sig over i den analyserende del, hvor elementer som oplevelse, psykologi og symbolik behandles ud fra oplevelsesanalysens principper og det samspil, der er mellem betragter og rum. Bygninger varierer fra Hitlers Rigskancelli i Berlin til badeanstalten Amager Helgoland. Der afrundes med en opsummering.

Bogen er på et højt fagligt niveau, og giver fine eksempler på oplevelsesanalysen anvendt.

Arkitektur, krop og læring har fokus på oplevelsesanalysen på daginstitutioner og skoler.


Arkitekten

Årg. 117, nr. 6 (2015)

By

By

Carsten Thau

Årg. 117, nr. 6 (2015)