I Oprørere tegner en kreds af historikere en række portrætter, 12 skæbner fra Danmarkshistoriens forskellige scener i tid og sted. Nogle mere kendte end andre: J.F. Struensee, P.A. Heiberg, Dr. Dampe, men andre mindre fremtrædende figurer låner også lidt af nutidens rampelys fx: Ambrosius Bogbinder (borgmester i Kbh. i 1500-tallet) og Christoffer Dybvad (kritiker af 1600-tallets adelsvælde). Nutidige figurer som Aksel Larsen (DKP og siden SF) og Frode Jakobsen (Frihedsrådet og siden MF for Socialdemokratiet) er også med i denne kreds. Personer der udfra forskellige idéer og motiver har demonstreret mod, idealisme, evne og vilje til kamp for en bedre verden eller måske mere beskedent for en sag. Flere knækkede ryggen på det undervejs. Et udvalg kan altid diskuteres, og for den historisk velbevandrede er meget nok kendt i forvejen, men som en tematisk fremstilling af hvordan magtapparatet, uanset hvem der har forvaltet det, til alle tider har udøvet magt, resolut, målbevidst og med en grad af fornøden brutalitet og/eller kynisme som tiden ellers tilsagde, er fx Struensees parterede lig lagt på hjul og stejle på Københavns Fælled eller P.A. Heibergs mangeårige landsforvisning til Frankrig fuldgyldige eksempler på. Et anderledes og, i ordets bedste betydning, folkeligt forankret stykke Danmarkshistorie hvoraf dele som sagt nu anskueliggøres i en ny og anderledes aftapning.