"Der [er] noget sært identitetsløst over den musik, Finneas laver til sin egen stemme. Tankerne ledes hen på 'X Factor'-auditions' singer-songwriters og unge mænd, der står ved Storkespringvandet i indre by og spiller generiske coverversioner af tidens største hits ... Det er sjældent, at jeg fra første nummer på et album er klar over, at det ikke fungerer, og at sangene mangler den særlige ekstra dybde og indlevelse, der gør, at man ikke kan glemme dem. Og efter at have brugt de sidste mange regnvejrsdage i selskab med Finneas Baird O'Connell og hans album 'Optimist' er jeg ikke blevet mere forelsket i sangene hen ad vejen, albummet har ikke langsomt åbnet sig, det er ligefrem gledet ind i øregangene og direkte ud igen".