Til alle, som ønsker at få sat ansigt på nogle af individerne fra de navnløse flygtningestrømme, er her en dyb, alsidig og rørende tekstsamling af og om folk på flugt.
15 personlige beretninger - enkelte på versform, de fleste på prosa - om livet som flygtning. De 15 forfattere kommer fra alle dele af verden, enten ikke-troende eller troende fra forskellige trosretninger; islam, kristendom, jødedom, Falun Gong eller buddhisme. Fælles er, at de alle har oplevet undertrykkelse og har måttet tage flugten. Flygtningeerfaringen forlader aldrig kroppen, eller, som Herbert Pundik skriver det i sin beretning: "Én gang flygtning, altid flygtning.".
Anders Jercihow og Mille Rode, de to redaktører, lykkes med at skabe en flot og alsidig samling af tekster, der er skrevet af forfattere med vidt forskellige baggrunde - men med den samme grundlæggende erfaring af tab og eksil. Det er hård og rystende læsning, som giver et indblik i flygtningens lidelse og permanente hjemløshed - og om nødvendigheden af at asyllandene tager imod med forståelse.
For en skønlitterær fremstilling på digtform af eksilet som en almenmenneskelig erfaring, som her skildret i essayet af Omid Shams Gakieh, "EksilInvasionenet, de moderløses sprog", henvises til af Janus Kodal. For en dokumentarisk rejseroman om flygtningetilværelsen i de navnløse grænselande mellem lande, henvises til Madame Nielsens InvasionenFor en skønlitterær fremstilling på digtform af eksilet som en almenmenneskelig erfaring, som her skildret i essayet af Omid Shams Gakieh, "Eksilet, de moderløses sprog", henvises til Eksil af Janus Kodal. For en dokumentarisk rejseroman om flygtningetilværelsen i de navnløse grænselande mellem lande, henvises til Madame Nielsens .