Arne Herløv Petersen er en skrap oversætter og har også gjort sig bemærket med romaner og noveller, mens de færreste formentlig har lagt mærke til ham som lyriker. 4 bøger er det blevet tilover en periode på 22 år og i 25-året for hans lyrikdebut udsender han dette udvalg, der viser at han er habil digtsnedker, der kan turnere nogle lyriske linjer, omsætte en ide til en poetiskformel, lege med på tidens udtryk. Men udvalget viser også, at Herløv Petersen ikke har den store originalitet i hverken tema eller udtryk og fremfor alt ikke den suveræne afslappethed ellergnistrende anspændthed, der kendetegner epokeskabende poeter. Arne Herløv Petersens digte ligner for ofte postulater, hvad enten de forholder sig til modernistisk, konkretistisk eller andentradition, fordi de i deres billedrigdom savner den ingrediens, som billeder går op imod på godt og ondt: virkeligheden som sammenligningsgrundlag. Af disse årsager forekommer udvalget her mig mestanvendeligt som supplement ibiblioteker, hvor man har tradition for at følge forfatterskaber op - og bogen her er da som sådan en udmærket opsummering af et beskedent poetisk forfatterskab.