Man udsender tydeligvis Alix-albummene i en anden rækkefølge, end originalerne. Dette album er et af Martins allerførste om den lyshårede helt, galleren, der blev romertro. At albummet er etaf de tidlige er tydeligt at se på tegningerne, og Carlsen if har villet se, hvordan serien gik, når man startede udgivelsen med bind 4, som det første. Der er klart kvalitetsforskel. Det sammegælder Den sorte klo (på dansk b.6), der er det første album på fransk. Men altså her er persontegningerne dårligere end senere. Alix selv ligner en blanding af en norsk bondedreng og Nixon. Martinudvikler osse sine evner til at tegne store optog og handlingsbilleder i langt højere grad i de lidt senere albums. Men på trods af denne indvending, er albummet spændende, osse med den for megettekst, det lidt gumpetunge sprog. Men der er dramatik i, igen bliver et lille folks modstand mod Romerherredømmet slået ned, Alix vinder som sædvanligt, de onde får deres straf o.s.v. Men altsåspændingen, samt deforholdsvis gode tegninger gør jo, at man må fortsætte anskaffelsen af serien, som mange børn sluger.