Engang i en desværre ikke al for fjern fremtid er Jimmy tilsyneladende eneste overlevende almindelige menneske efter en global menneskeskabt epidemi. Han har dog selskab af en gruppe klonede mennesker, crakere, resultatet af eksperimenter udført af hans bedste ven Crake. Disse perfekte mennesker lever af græs og løv og har fået fjernet alle evolutionens eller Skaberens fejltagelser: bl.a. følelser. Jimmy er også omgivet af andre uheldige resultater af geneksperimenter: Farlige dyr, som han hele tiden må beskytte sig mod. I kampen for overlevelse tænker han tilbage på sin barndom og opvækst, venskabet med Crake og begges forelskelse i pigen Oryx og den skæbnesvangre udvikling, der kulminerede i den globale katastrofe. Atwood fortæller denne dramatiske historie stille og roligt og uhyggeligt overbevisende, sproget er smukt og spiller selv en stor rolle, der er mesterligt videreført i oversættelsen. Det er science fiction, når den er bedst, men bogen har budskab til og relevans for alle yndere af god romankunst, der ikke er alt for bange for ødelagt nattesøvn eller måske have mareridt et stykke tid frem.