Books / nonfiction for children / biografier

Osama bin Laden


Description


Portræt af verdens mest eftersøgte mand, Osama Bin Laden (f. 1957).

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Oct. 2009

By

By

Erik Boas Pedersen

d. 23. Oct. 2009

Ny serie, På forsiden, der begynder med to bøger om verdens p.t. mest omtalte personer, Osama bin Laden og Barack Obama. Henvender sig til unge fra 14 år, der interesserer sig for politik og kan anvendes i skolens historie- og samfundsfagundervisning, bl.a. til projektarbejder.

Med udgangspunkt i 11. september fortæller bogen bredt og kronologisk om Osama bin Ladens barndom, opvækst, ungdom og voksentilværelse, og dermed også udviklingen fra rigmandssøn, over religiøs vækkelse til eftersøgt terrorist. Den fortæller rimeligt detaljeret om de væsentlige begivenheder, der formodes at være de centrale vendepunkter i hans liv og selvfølgelig om skabelsen af al-Qaeda bevægelsen. Hvert tiår indledes med avisoverskrifter, artikeluddrag og lidt for få billeder om vigtige begivenheder i tiåret. Desuden er enkelte samtidige fotos og uddybende faktabokse lagt ind i kapitlerne. Bagest i bogen tidslinje, ordliste, andre relevante bøger, fortrinsvis om terrorisme, hjemmesider og stikord.

Der findes ikke andre bøger om Osama bin Laden, men han er sporadisk behandlet i en række af de nævnte bøger og hjemmesider.

Relevant og aktuel biografi om en væsentlig, nulevende person og en central begivenhed, der også fremover vil kendetegne og præge dette århundrede. Bogen har derfor en naturlig plads i et velassorteret bibliotek eller skolebibliotek i en årrække fremover.



Information and editions