Books / fiction / humor

Otto Nullus Non


Description


Tegneserie. Det ensomme palindrom, Otto, oplever en masse sære og drømmeagtige ting, der vender vores hverdag på hovedet. Med baggrundsmateriale og skitser fra tilblivelsen af serien.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. July 2011

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 13. July 2011

Otto Nullus Non er en finurlig tegneseriestribe for unge og især voksne læsere.

Anders Brønserud fortsætter her sin ordløse stribeserie om det ensomme palindrom, Otto - en rund fætter, hvis eventyr enten berettes i klassisk stribeform eller over længere forløb. I denne lille samling er der plads til begge dele: En række tidligere ikke opsamlede striber samt en længere historie, der afviger fra seriens normale humorformat ved nærmest at være lidt foruroligende. Brønseruds brug af tegneseriemediet er både spændende og ganske fornøjelig, og de enkle, sort-hvide tegninger har deres egen personlighed og drømmeagtige kvalitet. Ikke alle striber lander helt, hvor de skal, men der er i den grad tale om en fornøjelig og interessant, lille udgivelse, der endda denne gang lader læseren komme lidt bag om Brønseruds tanker og ideer med serien. For helt ordløs er bogen ikke: Striberne blandes med ekstramateriale i form af tanker om processen, skitsetegninger og tegneserieskaberens egne kommentarer. Bogen er i et fint, lille format tilpasset stribeformen.

Otto har efterhånden levet i mangen et format: Som stribe i det hedengangne magasin, Free Comics, i egne, små udgivelser på størrelse med pixi-bøger og senest som stor, flot hardcover i kraft af udgivelsen Otto obscura.

Anders Brønseruds Otto er et skævt og pudsigt, lille indslag i dansk tegneserie. Denne udgivelse fungerer især som et supplement til tidligere albums.