Books / fiction / humor

Otto Obscura


Description


Tegneserie. I grænseområdet mellem virkelighed og fantasi bliver Otto involveret i mange besynderlige begivenheder.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2010

By

By

Steffen Kronborg

d. 18. Nov. 2010

Otto Obscuras leg med fortællefiktionens rammer henvender sig både til unge og voksne.

Efter 4 små albums i cd-format med Anders Brønseruds sort-hvide pantomimeserie Otto er det nu blevet tid til en flot hardcoverudgivelse i fuldt albumformat med seriens titelfigur. Ud over formatskiftet er der også sket ændringer i det tidligere helt faste sidekoncept med 4 billeder pr. side i stramt komponerede forløb. Otto Obscura giver los på de snærende rammer og lader den amorfe Otto-figur udfolde sig i store helsides billeder og i forløb, der strækker sig over flere sider. Opgivelsen af den stringente kortform giver mulighed for et lidt andet indhold i episoderne end tidligere, men betyder samtidig, at nogle af pointerne mister lidt af deres skarphed. Alt i alt er det dog forfriskende nu at møde Brønseruds forvandlingsserie fra grænseområdet mellem virkelighed og fantasi i albumformatets mere læsevenlige rammer.

Pantomimeserien er en krævende genre, fordi alle årsagssammenhænge skal kommunikeres visuelt. I Ottos uforudsigelige univers kan den ekstreme stilisering gå ud over forståeligheden - og et par af Brønseruds striber kræver da også flere gennem"læsninger" for at falde på plads.

Anders Brønserud har et godt blik for de sort-hvide fladers muligheder og formår med små midler at gøre sin tendentielt udtryksløse figur særdeles udtryksfuld. Samtidig har tegneren et fint øje for tilværelsens aburditeter, hvilket giver anledning til en stribe overraskende pointer.


Information

d. 18. Feb. 2011

By

By

Benni Bødker

d. 18. Feb. 2011


Strip!

Nr. 53 (2011)

By

By

Allan Buhl Madsen

Nr. 53 (2011)