Med de to sidste bind om Otto er der nu i alt 6 bøger om den lettere anarkistiske mand med den store næse. Som hovedperson i en letlæsningsbog for indskolingen er Otto usædvanlig ved at være voksen. Han er i hvert fald voksen af skind. Han gør i alle bøgerne noget som man ikke plejer og udfordrer den almindelige opfattelse af tingene. I alle bøgerne er det legalt at blive meget vred. I Otto ved vandet kommer den voksne og blander sig i to drenges sandslot. Han overtager det ligefrem indtil det viser sig at drengene var ved at begrave deres far. I Otto på jagtovertræder Otto jagtlovene. Myndighederne er lige ved at gribe ind da det viser sig, at han skyder med brødkrummer. Otto appellerer i høj grad til drenge med læsevanskeligheder. Det lave lixtal - 5 - gør bøgerne tilgængelige som noget af det første de kan læse. Rune Fleischer har både skrevet og illustreret i grove, karikaturagtige billeder der i høj grad understøtter historierne. Bøgerne er, ligesom de øvrige i serien, et rigtig godt bud til den allerførste selvstændige læsning.