"Et legende og sprælsk album, hvor det oplagte forbillede er Beck. Faktisk er numre som 'Poor the War Away' og 'Where Ya Goin' Papa' tæt på den slags farvelagte, men immervæk kridhvide funk, Beck lavede i sine velmagtsdage. Med et mindst lige uforudsigeligt islæt af overraskende instrumenter og cool og muntre lyde ... Nøglen til Karl Blaus nye album er sangen 'I've Got the Sounds (Like You've Got the Blues)', hvor et hold småstøvede mariachi-horn også har fundet plads. Hele dette muntre, raslende og kulørte musikalske eksperimentarium er mindst lige så meget alvor som sjov. Lydene er Karl Blaus måde at udtrykke the blues på. Bekymring over verdens tilstand og forundring over dens skønhed går hånd i hånd i hans tekster og musik. Men den lyse opdrift overmander det meste af tiden snildt det mørke sug i musikken".