Oxford-mordene

Den 22-årige argentinske matematiker ankommer til Oxford og indlogerer sig hos enken Mrs. Eagleton. Allerede næste dag finder han hende myrdet i sin kørestol. Herefter hvirvles han lynhurtigt ind i, hvad der synes at være en række seriemord. Morderen efterlader sig spor i form af sedler med en fortsat tilsyneladende matematisk kode af symboler. Sammen med en af universitetets førende hjerner i matematik Arthur Seldon, som selv har udgivet et berømt værk om logikken bag seriemord, bevæger studenten sig i samarbejde med politiet i morderens spor, der helt bevidst synes lagt ud for at appellere til matematikere. Dels for at finde hans baggrund og knække koden dels for at komme ham i forkøbet. Alt opklares og dog? - eller? For til sidst vendes alt alligevel på forbløffende vis igen på hovedet. Bogen er en lille helstøbt spændende intellektuel krimi i et ganske vist helt nutidigt, men alligevel næsten uvirkeligt Agatha Christie-agtigt univers, hvor tilstedeværelsen af e-mails og mobiltelefoner næsten føles som fremmedelementer. Jeg slugte bogen i et stræk og følte mig som Dan Brown- og måske især Arturo Pérez-Reverte fan (for den latinske baggrund mærkes tydelig) særdeles godt underholdt. Handlingen er i direkte beretning i jeg-form og bortset fra den matematiske og logiske teoretiseren letlæst i et enkelt sprog med et elegant veldrejet plot med vildspor og mistænkte.

Read the full assessment