Det er læsere, der sætter pris på en særegen sprogbehandling, der vil kunne sætte pris på denne bog, samt de der gerne vil følge litteraturen i andre dele af Europa.
Forfatteren kender vi fra Et hjerte så hvidt 1993, Følelsesmennesket og Tænk på mig når du går i kamp i morgen, 1998. Han tilhører Spaniens litterære elite, og denne nyeste udkom på spansk tilbage i 1989. Forfatteren var selv gæstelærer et par år på Oxford Universitet i 80'erne, og denne bog må være baseret på det. Fortælleren er en yngre spanier, der underviser i spansk på universitetet og bor i byen, og hvis man overhovedet kan tale om et plot, er det hans affære med en smuk, gift kvinde, men deres forhold har jo en udløbsdato, som han senere konkluderer. Romanen består af en række billeder af byen og dens indbyggere, der fortælles i lange ræsonnerende passager, som iøvrigt også har et tæt ubrudt skriftbillede som resultat. Der er både morsomme og tragikomiske profiler, og der er scener, der kunne være manuskript til en satirisk tv-serie. En af de vittige pointer er, at så mange spioner rekrutteredes fra Oxford/Cambridge, da man her er fremragende til at samle information især om hinanden.
Forfatteren sammenlignes med Zweig og Somerset Maugham, og man kan også tænke sig Joyce, hvis ikke der blev intellektualiseret så meget.
Denne læser oplevede selve sprogbehandlingen som det bedste ved bogen.