My vil have Oz med udenfor for at se i hendes lup, men Oz vil hellere se på sin tablet. For 6-8-årige.
Til sidst går Oz med My ud for at se på et dun i luppen, men han kigger også på sin tablet, fordi han tror man kan se alt på den - men pludselig er den væk. My får Oz til at lægge sin tablet fra sig, og sammen går de på opdagelse og finder mange flere dun. Oz får øje på gåsen i buret og han befrier den ved at slå låsen itu, så den kan komme ud.
En god bog med en fin pointe, som kommer til udtryk da My spørger Oz, om man kan se alt på hans tablet. Det må han indrømme, at man ikke kan, men som han siger, "Den er nu fin nok". Bogen er gennemillustreret med farvelagte udtryksfulde tegninger, der spiller rigtig godt sammen med teksten. Bogen er pædagogisk veltilrettelagt med få helsætninger, mange lydrette ord, og tegninger der på bedste vis knytter sig til teksten.
Bogen kan relateres til Se ud, Ib.