Den trætte kunstner suges ned i sin kaffekop, hvor en dunkel underverden næsten tager livet af ham. Poetisk og legefuld graphic novel for alle, der holder af tegnekunst og eksperimenterende fortællinger.
En morgen opdager tegneren en lille robåd i sin kaffekop. Da han ser nærmere efter, opdager han, at det er døden, der sidder og fisker med hans blyant. I et forsøg på at redde sin blyant bliver tegneren suget ned i koppens underverden, hvor han både møder kærligheden og står ansigt til ansigt med den inkarnerede ondskab.
Sød og sjov udgivelse, som leger med kreativitetens grænser og muligheder. "På bunden af koppen" er skabt efter principperne i tegneudfordringen "Inktober", hvor tegneren hver dag i oktober har tegnet én ny blæktegning. Resultatet er denne drømmeagtige fortælling om den morgentrætte kunstner, som falder ned i sin kaffekop. Tegningerne er stemningsfulde, og handlingen udvikler sig uforudsigeligt fra rude til rude. Et fint projekt, som er blevet til et interessant, lille kunstværk.
"På bunden af koppen" rummer en allegorisk verden, som vækker minder om Peter Malthas søde og overraskende MugpletNår jeg ikke er til stede. De simple tegninger og den stream of consciousness lignende fremdrift i fortællinger minder om Lars Hornemans Når jeg ikke er til stede"På bunden af koppen" rummer en allegorisk verden, som vækker minder om Peter Malthas søde og overraskende Mugplet. De simple tegninger og den stream of consciousness lignende fremdrift i fortællinger minder om Lars Hornemans .