På en mørkeræd klode

Carsten Jensen har jo forlængst etableret sig som en provokerende og underholdende kulturdebattør og anmelder, der bl.a. holder et vågent øje med TV. Han lever i denne bog udmærket op til sigselv - og til forgængeren fra 1985 Sjælen sidder i øjet, som denne bog har mange lighedspunkter med. Det drejer sig nemlig igen om en række korte og pointerede tekster, nogle lidt indadvendte,selvreflekterende - og andre udfarende, kritiske, polemiske - nogle med en lidt lad, katteagtig farlighed, andre er rene hug. Der er en indbyrdes sammenhæng i dem gruppevis, der berettiger, at depræsenteres i emnekredse under overskrifter som "Skjulesteder", "De glemsomme" og "Stjerner" - men fællesnævneren er en foruroliget iagttagen og analyseren af tendenser i tiden - dem, der fører modfordummelse, forarmelse og værre ting. Der kan være en veloplagt analyse af mellemlagets selvforståelse, en punktering af de nye poeters monumentale selvfølelse - og en overraskendeperspektivrigbarndomserindringspræget tekst om, hvad den misforståelse, at eder var det sprog, der taltes i Edens Have, kan føre med sig. Bogen kan indkøbes på linie med forgængeren eller f.eks. med lign. bøgeraf J. Bonde Jensen og Hans-Jørgen Nielsen, for nu at nævne et par lidt ældre paralleller.

Read the full assessment