Books / nonfiction

På eventyr mellem himmel og jord : en journalistisk roadmovie gennem stjernenatten


Description


En personlig rejse til stjernerne på den nordlige halvkugle, som inddrager poesi, religion og filosofi. Med afsæt i egne fortolkninger af stjernebillederne kommer forfatteren omkring emner som Vølvens spådom, Karen Blixen og Shakespeare.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Apr. 2012

By

By

Lars Ovesen

d. 13. Apr. 2012

På eventyr mellem himmel og jord - en journalistisk roadmovie gennem stjernenatten egner sig for læseren der gerne vil have en let introduktion til astronomi. Samt låneren der ønsker at læse en god historie, til dels om forfatteren personligt, men også om stjernerne på den nordlige stjernehimmel.

Forfatteren til denne titel, Niels Elmark, har formået at tage læseren med på en personlig rejse til stjernerne på den nordlige halvkugle. Bogen er skrevet med en indlevelse, jeg sjældent har oplevet, og man fornemmer som læser virkelig, hvad forfatteren mener og føler. Dette er ikke Elmarks første udgivelse, og det fornemmes tydeligt. Bogens knap 200 sider tager endvidere afsæt i forfatterens egne fortolkninger af stjernebillederne, og vi kommer dermed omkring emner som Vølvens spådom, Karen Blixen og Shakespeare. Selve titlen er udgivet i en paperback af rimelig kvalitet. Indeholder desuden en del digte der er medbeskrivende om forfatterens syn på stjernehimlen.

Niels Elmark kaldes for "intellektuel eventyrer" og det er derfor svært at finde noget at sammenligne denne titel med. Der er dog udkommet rigtig mange værker omkring astronomi, men sjældent med et så personligt præg.

Denne titel fortæller en kort historie om stjernebillederne på den nordlige halvkugle. Der beskrives intet nyt på stjernehimlen, men forfatterens personlige tilknytning til historien er enestående. Bør nok anskaffes med forsigtighed af de mindste biblioteker.



Information and editions