På første række

Dansk romandebut om en følelsesmæssig turbulent tid i en kvindes liv. Jeg kan ikke pege på nogen oplagt målgruppe, men måske læsere af serien Virkelighedens verden. Den lidt diffuse forside hjælper ikke bogen meget på vej.

Et sted i Danmark er den 35-årige bibliotekar Lena ved at gå i sort efter sin storebrors selvmord. Han var hendes tætteste kontakt, men jo mere hun tænker over det, desto tydeligere bliver det, at de egentlig ikke har haft meget sammen i flere år. Da Lena efter en sygemelding genoptager arbejdet på sit lille bibliotek, møder hun tilfældigt igen den kræftramte Jesper, som hun traf, da hendes bror lige var død. Lena og Jesper kommer til at holde af hinanden, men forbindelsen bliver afbrudt på grund af modstand fra Jespers søster, og først ved hans begravelse anerkender søsteren, at Lena og Jesper faktisk har haft noget sammen. Forfatteren er uddannet socialrådgiver og tjener og har tidligere udgivet en digtsamling. Trods et lidt løst sprog er der sympatiske anslag i denne hendes debutroman, men som helhed berører de mange følelser ikke sin læser, og Lena bliver aldrig for alvor noget særlig interessant bekendtskab.

Af de mange romaner om kvinder i krise kan På første række fx sammenlignes med Grete Gylling Møllebæks Lydløse skrig, 2011, og Hanne Ørstaviks Præsten, 2005.

Dansk debutroman om en kvindes krise efter sin brors selvmord. Der er gode takter i romanen, men ikke nok til at den brænder igennem og gør indtryk på sin læser.

Read the full assessment