Books / fiction for children / roman

På hold med Mads Madsen


Description


Det bliver Mads Madsens skæbne, at han scorer to mål i klassekampen. Han mærker forventningens pres på skuldrene. Kan han leve op til det?

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Boy Olesen

2007

Denne bog henvender sig til 2. kl. ca. 7-8 år til 4. kl. ca. 10-11 år. Bogen er velegnet til såvel selvlæsning som fælleslæsning. Bogens målgruppe er nok fortrinsvis drenge.

Illustrationer er vigtige til litteratur til denne aldersgruppe, og bogens tegninger er fremragende, enkle i sin streg, meget udtryksfulde og humoristiske. Mads Madsen scorer to mål i klassekampen mod 4. b og alle vil have ham til at gå til fodbold. Mads Madsens far er ellevild, han har altid ønsket sig en søn der ville spille fodbold. Mads kommer straks på førsteholdet, og han mærker forventningens pres på sine skuldre. Han ved selv, at han ikke er særlig god til fodbold, og at det var held han scorede to mål i klassekampen. Mads kører med vilje galt på cykel, får fidusbamsen uden at spille, og oplever ikke at forventningens pres letter fra hans skuldre. Bogen problematiserer det at have andres forventninger til en, hængende over hovedet. Teksten er formuleret i korte sætninger og i små afsnit, med brug af velvalgte ord.

Der er skrevet en del bøger til målgruppen, hvor emnet har været fodbold. Denne skiller sig ud ved at have en åben slutning, da Mads jo ikke får løst problemet med de mange forventninger, der er til ham.

Velskrevet tekst ledsaget af fremragende udtryksfulde tegninger. En bog som vil få mange læsere, da det er en god historie, men også en identificerbar problematik, der er behandlet.