En roman om skuffelse, svigt og tilgivelse, som henvender sig bredt til læsere af danske samtidsrealistiske romaner.
Roman om to mennesker, hvis veje krydser hinanden nogle forårsmåneder. Han er pensioneret, bor alene på landet og får tiden til at gå med at se på fugle. Hun er en ung arkæolog, som er blevet langtidsledig. Hun slår sig ned i ruinen på nabogrunden og forsøger at skabe kontakt med ham. Langsomt udfoldes historien om hans fortid, som gemmer på et svigt. Det er historien om to mennesker, der tackler livets udfordringer vidt forskelligt: den ene murer sig inde i sit selvvalgte fængsel bygget på bitterhed og skuffelse, den anden forsøger af al magt at bryde ud af sin ufrivillige livssituation. Martin Jensen har et omfattende og varieret forfatterskab bag sig, bl.a. krimiserien om Eske Litle.
En lavmælt realistisk historie med en uventet slutning, som vil appellere bredt til læsere af samtidslitteratur. Romanens budskab er at man selv vælger sin vej og hvordan man vil lade fortiden styre nutiden.
Martin Jensens skrivestil leder tankerne hen på Lisbeth Brun og handlingen minder om Simon Glinvads Min grønne himmel.