Med sin 3. bog (1: Man går ind ad en port, 2: Ståsted søges) er Nehm gået fra arbejdspladsernes dagligdag til fyraftenens. I otte korte noveller fortæller han knugende om den »fritid«, derbliver ham til del, som aldrig fik chancen for det bare nogenlunde udholdelige arbejde. De unge har reelt aldrig en chance, de bliver hurtigt slidt op eller slidt ned, og derefter kasseret. Derestilflugt er drikkeriet, men også et vist sammenhold, som lader nogle af de dårligst stillede bevare en menneskelig værdighed, fint skildret i Martin og Carla fra »Nokken«. Titelnovellen udgørhalvdelen af bogen - en skildring af en stor piges liv omkring konfirmation og skoleslut. Den er mesterligt skrevet, forstående, harmfuld, medfølende, men aldrig sentimental. Man tænker på ToveDitlevsen, når man læser om dette barn med de forsigtige, små håb. Hun glemmes ikke så let. John Nehm er en stor forfatter - hans bøger vil blive stående, når mange andre er glemte.