Books / nonfiction

På sporet af den danske model


Description


Gennem en række interviews med arbejdsgiver- og fagforeningsrepræsentanter, eksperter og unge beskrives forholdene på det danske arbejdsmarked og inden for erhvervsuddannelserne samt samspillet med det danske velfærdssamfund. Der er fokus på hvorledes den danske model kan udvikles til at klare fremtidens krav og udfordringer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. Aug. 2010

By

By

Bent Birk Kristensen

d. 9. Aug. 2010

Bogen henvender sig primært til studerende, undervisere og andre som er beskæftiget med erhvervsuddannelsernes forhold i Danmark og videreudviklingen af den danske model.

Den danske model er betegnelsen for det særlige aftalesystem der gør sig gældende på arbejdsmarkedet, og som er det eneste af sin art i Europa. I denne debatbog, som er redigeret af journalist Bjarne Henrik Lundis, bidrager 26 mere eller mindre kendte danskere ud fra deres konkrete virkelighed med hvert deres syn på hvorledes modellen kan videreudvikles, så den kan modstå fremtidens udfordringer. Bogen behandler 3 temaer: arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet, offentligt kontra privat samt unge og uddannelse med særligt fokus på erhvervsuddannelserne. Hvert tema har et indledende afsnit.

Den danske model er omfattende beskrevet og analyseret både i forskningsmæssig sammenhæng og på baggrund af konkrete forløb. Nærværende bog tager sit udgangspunkt i erhvervsuddannelsernes situation.

En lettilgængelig og konkret debatbog om den danske model og erhvervsuddannelsernes situation med henblik på at sikre et bedre grundlag for at imødekomme fremtidens udfordringer og krav.