DL har som journalist, skribent og underviser beskæftiget sig med politiske og økonomiske emner, og her sætter han focus på det politiske politi, senere Politiets Efterretningstjeneste; bogen er ikke PETs samlede historie, men en gennemgang af nogle perioder, hvor tjenesten på en eller anden led har haft nærkontakt med regering og Folketing. Mest fylder besættelsen og tiden lige efter, d.v.s. politiets rolle især omkring 9. april, interneringen i Horserød, august 1943 og retsopgøret. DL beskriver derefter den kolde krigs slagsmål om registrering af politisk aktivitet, og hertil er det historien om kommunismen som fjendebillede; bogen slutter med omtale af antiterrorlovgivning efter 11. september. Fremstillingen er saglig og indimellem meget detaljeret; mængden af navne, datoer, aktstykker etc. giver også bogen karakter af kilde blandt de mange bøger om besættelsen og den kolde krig. Nedslag i DLs egen historie fortæller om et omskifteligt liv med stærk forankring i grundtvigianisme og (høj)skolevenstre; disse afsnit formår kun delvist at belyse de politiske begivenheder og bliver snarere private indslag i en redelig, måske lidt tør fremstilling, der har fat i et spændende stof og afdækker nogle lange linjer i 1900-tallets politiske historie.